Sådan plejer du dine smykker
Du kan selv være med til at dine smykker holder sig flotte længe.
Her får du et par tips:
Allerførst er det vigtigt at undgå parfume, hårlak, creme, sæbe, sved, m.v. idet det samler sig på sten og metaller og kan gøre dem matte og mørkere. Undgå også at sove med dine smykker på.
Opbevar evt. smykket i et smykkeskrin, når det ikke er i brug. Køber du smykker hos Krokade smykkedesign følger der en fin sort smykkeæske med.
Tag aldrig smykkerne på ved rengøring, i svømmehal, bad og lignende.
Undgå rengøringsmidler, klor, eddike, citron osv. da det kan ødelægge opaler, ferskvandsperler og lign. på et øjeblik. Undgå ligeledes slag og stød på smykket, da selv meget hårde sten kan flække eller lave skår ved et direkte stød på et svagt sted.
Hvis smykket trænger til at blive rengjort, kan du følge en af disse fremgangsmåder:
- Lav en mild sæbeopløsning med f.eks. opvaskemiddel og rens smykket med en blød klud. Rens forsigtigt især på forgyldte materialer– undgå at skrubbe, da du kan risikere at ridse eller slide evt. forgyldning af. Skyl derefter i lunkent vand og tør forsigtigt med en god tør klud.
…eller
- Lav en blanding af 1 liter vand, en spsk. sæbespåner og en spsk. salmiakspiritus (8%). Børsk smykkerne med en pensel eller en blød børste. Tør dem af med en blød klud og polér efter med et vaskeskind (forsigtigt hvis der er tale om forgyldte metaller). Hvis smykket er forsynet med ædelstene kan disse renses med sprit og en blød pensel eller vatpind.
Er du mere til den hurtige og nemmere løsning, så kan du evt. også bare købe en pudseklud HER eller i din lokale guld-/sølvsmede forretning.
Kh Bettina
Følg med i Krokade’s univers på Facebook og Instagram
Er du på Facebook eller på Instagram?
Det er jeg!
På Krokade’s facebook side, kan du følge med “behind-the-scenes”, når jeg tegner og fortæller, deler processer, laver events/tilbud osv.: https://www.facebook.com/krokade.dk/
Det samme gør jeg på Instagram: https://www.instagram.com/krokade/